iunge

Velkommen til Rødderne

Hvordan forklarer man påskens budskab til børn på en meningsfuld måde? Det er vi sikre på, at mange forældre har spurgt sig selv om. I iunge har vi ikke det endegyldige svar – men vi vil gerne hjælpe!

Derfor har vi skabt RØDDERNE, som er en hjælp til at formidle kristendommens grundlæggende budskab igennem årets fester, samt festernes jødiske rødder. Vi tror på, at børn lærer bedst igennem kreative og fysiske aktiviteter og lege. Derfor er Rødderne udformet som “festkasser”, der indeholder idéer til både aktiviteter og samtaler. Tjek det ud herunder, og se hvordan det virker!

Afspil video

RØDDERNE

RØDD ERNE

RØDDERNE

RØDDERNE

RØDDERNE

Hvordan fungerer det?

Alle kasser indeholder alle materialer til aktiviteterne undtagen basale ting, som de fleste i forvejen har liggende, og maden til eventuelle måltider. Dvs. tuscher, saft og lignende medfølger ikke.

Kassens indhold har en værdi af ca. 50-100 kroner, og indeholder derudover et hæfte med forslag til aktiviteter, der lægger op til samtale og leg.

Festkasserne bliver sendt til alle medlemmer tre gange om året, i forbindelse med de jødiske og kristne fester.

Et eksempel på indhold

Påskekassen 2024

  • 2x Pixi bøger
  • Opskrift på usyret brød
  • En forsimplet børneliturgi til et påskemåltid
  • Hæfte med forskellige aktiviteter
  • Maleark
  • Chokoladeæg
  • Brikker til forskellige lege
  • Opskrift på modellervoks

Medlemsskab

Alle børn i alderen 1-9 år kan være medlem. Vær dog opmærksom på, at kasserne enten er målrettet børn i alderen 4-5 år eller 6-7 år. Så hvis det tilmeldte barn er 1-5 år, modtager de én type indhold, mens børn i alderen 6-9 år modtager en anden type indhold. Nogle af aktiviteterne er dog overlappende. Man får tilsendt én kasse pr. husstand med tilpasset mængde og indhold, der svarer til de børn i husstanden, som er medlem. Hvis du eksempelvis har et barn på 3 år og et barn på 7 år, modtager I én kasse med to aktivitetshæfter (tilpasset hvert barns alder) med dobbelt op på slik/chokolade, maleark osv.

Det koster kun 75 kr. om året at være medlem af Rødderne, der fungerer som en medlemsklub. Det betyder, at man som medlem af Rødderne også er medlem af Israelsmissionens Unge. Du tilmelder dit barn ved at udfylde formularen med dit barns oplysninger herunder.

Røddernes festkasser er udviklet i samarbejde med Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.