iunge

Forsoningsarbejdet Musalaha

Forsoningsarbejdet Musalaha

Forsoningsarbejdet Musalaha

Forsoningsarbejdet MUSALAHA

Forsoningsarbejdet Musalaha

Ungdomsleder i Betlehem

”Elsk dine fjender og bed for dem,” sagde Jesus. Hvad nu, hvis han faktisk mente, at vi skal forsone os med de mennesker, vi føler os allermest i konflikt med? I iunge tror vi, at det er et helt grundlæggende træk ved Gud at skabe fred, hvor der er kløfter. Derfor tror vi på forsoning. Gør du?

I mere end 20 år har vi arbejdet sammen med Musalaha, en organisation der arbejder med forsoning på et bibelsk grundlag. Musalaha opstod under den første intifada i slut 80’erne (intifada er en betegnelse, der bruges om et palæstinensisk oprør) og har over tre årtiers erfaring med at forsone mennesker med hinanden i en af verdens mest uforsonlige konflikter. De ønsker, med udgangspunkt i den fred, Gud skænker os, at skabe fred, hvor der er konflikt og broer, hvor der er kløfter.

Vi har i en årrække med støtte fra DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd)’s internationale pulje sammen med Musalaha om et projekt, der henvender sig til unge i Betlehem-området på Vestbredden, hvor kristne og muslimer ofte går skævt af hinanden, og lever med fordomme om den anden side. Gennem ørkenture, ledertræning og ikke mindst et stærkt sammenhold, lærer en gruppe af unge fra begge lejre at være fortalere for forsoning og konflikthåndtering i deres lokalsamfund.

En gang imellem søger vi ungdomsledere, der vil rejse til Betlehem i tre måneder for at arbejde fuld tid på projektet i samarbejde med en gruppe af palæstinensiske ungdomsledere. i øjeblikket søger vi dog ikke ungdomsledere. 

Hvis du alligevel har lyst til at rejse ud og være en del af forsoningsarbejdet i Betlehem, kan du blive en del af den danske projektgruppe, som støtter projektet. Som en del af projektgruppen vil du være med til at understøtte projektet og følge palæstinensernes forsoningsrejse fra Danmark og fra tid til anden vil der opstå muligheder for at komme til Palæstina for at besøge projektet. 

Lyder det interessant? Skriv til Marcus Taulborg på marcus@iunge.dk, hvis du vil være med eller gerne vil høre mere.

”Vi må høre hinandens smerte. Ved at lytte til hinanden og ved at høre de andres historier, kan vi minimere kløften mellem hvad vi tror og hvad vi ved.” – Musalahas hjemmeside.

Hibas fortælling

Mød Hiba som er kristen palæstinenser, bor i Betlehem og er projektleder i organisationen Musalaha (Musalaha betyder forsoning på arabisk). Organisationen arbejder for at skabe lige rettigheder, forståelse og venskab mellem befolkningsgrupper i Israel og Palæstina.

Hør Hiba fortælle om spændende og udfordrende oplevelser fra arbejdere – både fra en tur i ørkenen og undervisning på en skole.

Afspil video

Forsoning og samarbejde

Gennem seks ’forsoningsetaper’ bliver unge jøder og palæstinensere, palæstinensiske kvinder, muslimer og kristne i Betlehem og børn fra begge sider af muren hvert år ført tættere på en dybere forståelse for hinanden og de stærke relationelle bånd, som kan overskygge forskellighederne, der ofte dominerer i området. Ikke mindst Musalahas varemærke, de såkaldte ’desert encounters’, hvor det primitive ørkenliv og gyngende kamelture tvinger deltagerne til at arbejde tæt sammen og forholde sig til deres sår og skrammer på neutral grund, har de stor succes med – og vi elsker at støtte dem!

’’Vi ser en ændring i nogle situationer, men det er en langsom forandringsproces, da det ikke kun er i vores hænder. Det er også en stor, politisk problematik. Vi kan ikke ændre det på et splitsekund. Men i det mindste vil vi dø i forsøget på at skabe en forandring. Hvis man begynder med sig selv, skaber man forandring.’’

Hiba, kristen palæstinenser, projektleder i Musalaha