Bliv ungdomsleder i Østjerusalem – 3 måneder med forsoning, unge og mental sundhed🧡🕊️
Vil du arbejde internationalt, skabe relationer på tværs af kulturer og gøre en konkret forskel for unge i en konfliktramt region? iunge og Musalaha søger 4 danske ungdomsledere til et 3-måneders ophold i Jerusalem i 2026. 2 personer i maj, juni og juli og 2 personer i august, september og oktober.
Lidt om Musalaha:
“Musalaha er en trosbaseret organisation, der underviser, træner og faciliterer forsoning, primært mellem israelere og palæstinensere fra forskellig etnisk og religiøs baggrund, samt internationale grupper, baseret på bibelske principper om forsoning” – Musalahas hjemmeside.
Hvad går jobbet ud på?:
Som ungdomsleder bliver du en del af et dansk-palæstinensisk team, der arbejder med:
Kortlægning og research
– Interviewe unge, eksperter og organisationer
– Undersøge psykisk trivsel og behov hos unge mærket af traumer, sorg og fortvivlelse
– Analysere data og bidrage til et fælles vidensgrundlag
Feltarbejde og aktiviteter
– Afprøve Musalahas Youth Curriculum of Reconciliation i praksis
– Bygge relationer med lokale unge i Jerusalem
– Deltage i ture, workshops og sommerlejre
– Indsamle feedback og forbedre metoder
Formidling og netværk
– Planlægge og afholde events for lokale unge
– Samarbejde med lokale og europæiske partnere
– Bidrage til informerende events i Jerusalem
Hverdagen i Jerusalem:
– 35–37 timer/uge, mandag–torsdag
– Arbejdsplads: Musalahas kontor i Jerusalem
– Ugentlige møder med palæstinensiske ungdomsledere
– Eget værelse i gæstebolig tæt på den gamle by
Om dig:
Vi søger ungdomsledere som:
– er nysgerrige, modige og empatiske
– kan samarbejde på tværs af kulturer og religioner
– trives med både research og praktisk feltarbejde
– er god til at tale med mennesker og skabe relationer
– er tryg i dynamiske og foranderlige omgivelser
– taler godt engelsk
– er over 23 år
Du behøver ikke være ekspert – vigtigst er engagement, modenhed og lyst til at lære.
Du får:
– International erfaring med traumer, forsoning og fredsarbejde
– Et stærkt dansk-palæstinensisk team
– Træning i Musalahas forsoningsmodel
– Kost, logi, flybilletter samt forsikring
– Månedlige lommepenge
– Buskort, intro til kultur og sikkerhed og en kontaktperson både hos iunge og Musalaha
– En spændende kulturel oplevelse
Praktisk:
– Varighed: 3 måneder (to hold á 2 personer)
– Sted: Jerusalem
– Programmet indeholder også fællesmøde i Amman med de andre ungdomsledere
– Der vil være inden afrejse være et obligatorisk ungdomslederkursus i februar eller marts
Interesseret?
Send en ansøgning til iunges Internationale Koordinator, Thea, på thea@iunge.dk – skriv også meget gerne hvis du har spørgsmål!
Vi holder samtaler løbende.