Tak for din ansøgning!
Hvor er det spændende, at du er nysgerrig på vores missionspilotprogram
Jeg hedder Louise, og jeg er international koordinator i iunge, så det er mig du fremover vil møde og skrive med, hvis du vælger at gå videre i processen om at blive missionspilot i New York eller Paris.
Jeg vil herunder komme lidt ind på, hvad missionspiloterne egentlig går ud på:
Missionspiloterne har til formål at blive klogere på Gud, sig selv og andre mennesker. Du vil blive klogere på Guds Mission, og hvordan vi som kristne kan tage del i den.
Det gør man som missionspilot på to måder:
At modtage undervisning (sammenlagt ca. 2 uger).
At besøge og hjælpe til hos vores samarbejdspartnere i enten New York eller Paris (sammenlagt ca. 9 uger).
Vores samarbejdspartnere arbejder alle med mission, men på vidt forskellige måder. I iunge tror vi på, at man kan fortælle om Guds kærlighed til mennesket på flere måder end blot med ord. Nogle af organisationerne laver diakonalt arbejde, fx at uddele mad til hjemløse. Andre arbejder med praktisk ”pedel-arbejde”. Nogle evangeliserer på gaden, og nogle rydder op i naturen.
I løbet af tre måneder kommer man rundt til disse forskellige organisationer, hjælper til hos dem og på den måde får et indblik i, hvordan man kan være med til at fortælle og vise kristendommens budskab – glæd dig til at møde dem!
Som missionspilot er man også en del af et tæt team på op til seks personer, som man laver alt sammen med. Man bor sammen, laver mad sammen, arbejder sammen osv. Man skal derfor være klar på at komme helt tæt på andre mennesker og selv bidrage til det fællesskab. Hvis alle bidrager, er det en helt unik chance for at få nogle virkelig tætte venskaber og lære rigtig meget om sig selv og andre mennesker.
Missionspiloterne har også tilknyttet en dansk volontør. Det er en person, som er ansat til bl.a. at være missionspiloternes ”go-to-person.” Én gang i ugen holder denne person en ”huddle” med teamet, som er en samling, hvor man lige får talt om, hvordan man har det, og hvordan man oplevede den foregående uge.
Tidligere missionspiloter siger sådan her om programmet:
”Det er inspirerede at se, hvordan Guds kærlighed virker på så mange måder igennem så mange (frivillige) mennesker. Det er alt fra outreach til jøder og muslimer til suppekøkkener for hjemløse og udsatte. ” (Louise, F26)
“For mig var Missionspiloterne New York en ny og spændende måde at lære om jøderne og Guds mission i Vesten på, samtidig med at jeg også selv blev udfordret i min tro gennem mødet med mange forskellige mennesker.” (Kathrine, E23)
Jeg håber din nysgerrighed blev vakt lidt mere, og jeg håber at se dig til en samtale i Aarhus!
Guds fred, Louise.
Louise Kiilerich Breindahl
louise@iunge.dk
+45 50 460 566